Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ordensregler

GJERN SKOLES ORDENSREGLER

På Gjern Skole ønsker vi, at eleverne får de bedste muligheder for faglig, personlig og social udvikling i et tydeligt og trygt miljø, der appellerer til deres nysgerrighed og lyst til at lære. Formålet med ordensreglerne, er at skabe et fælles ansvar omkring gode samværsaftaler. Ordensreglerne er således udarbejdet af både børn og voksne på skolen.

Morgensamling:

Vi går til morgensang når den store klokke ringer - Når den lille klokke ringer bliver vi stille - Vi synger med så godt vi kan - Vi er til morgensang uden kasketter og huer - Vi lytter når nogen skal sige noget

Gangene:

Vi går på gangene i et roligt tempo - Vi kommer affald i skraldespandene - Hvis der er undervisning, bruger vi kort stemme - Vi bærer bolde og legetøj i hånden - Vi kører ikke på rulleskøjter eller løbehjul

Frikvarter:

Vi holder frikvarter på skolens frikvarters-område - Vi må cykle i gården tirsdag og torsdag - Når vi cykler og løber på rulleskøjter eller løbehjul, bruger vi cykelhjelm - Vi må tegne med kridt på asfalten, ikke på murene - Vi må klatre på klatreredskaber, på de grå mure og i træer - Vi må spille boldspil på boldbanerne, ved de grå mure eller op ad gavlvæg uden vinduer - Vi kommer affald i skraldespandene og knækker ikke grene af træerne

Arbejde uden for klasserne:

Vi kan arbejde på biblioteket udenfor klassernes bibliotekstimer - Vi kan arbejde ved gruppearbejdspladser på gangene og i gruppelokalerne - Når vi arbejder udenfor klassen er vi stille og rydder op efter os - Vi må arbejde udenfor klassen, når klassens voksne har givet lov

Fritidsdelen:

Vi går i SFO, når undervisningen slutter - Vi går i SFO ad stien ved boldbanen, og bruger indgangen ved legepladsen - Vi krydser os ind, når vi kommer, og ud når vi går – og siger goddag og farvel til en voksen - Vi er fælles om at passe på hinanden og på vores ting - Vi hjælpes ad med oprydning - Vi taler sammen i et pænt sprog, og har en rar omgangstone

Overtrædelse af skolens ordensregler løses i dialog mellem elev og lærer/pædagog med inddragelse af barnets forældre efter behov. Herudover henvises til Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen.